K-vitamin mangel symptomer: Tegn, årsager og behandling
K-vitamin mangel symptomer viser sig typisk som øget blødningstendens og let blå mærkning.
Det skyldes, at vitamin K spiller en central rolle i blodets koagulation. Uden tilstrækkeligt K-vitamin kan sår bløde længere, og mindre traumer giver mærkbare mærker. Almindelige tegn omfatter næseblod, tandkødsblødning, længerevarende blødning fra små sår og kraftigere menstruation. Personer med dårlig ernæring, nedsat optagelse i tarmen eller som får visse medicin har større risiko. Ved mistanke anbefales lægelig vurdering og blodprøver for at klarlægge årsag og behandling. Tidlig opdagelse kan forhindre alvorlige blødninger og guide til kostændringer eller medicinsk behandling. Spædbørn og personer med leversygdom bør vurderes særligt opmærksomt.
K-vitamin mangel symptomer og konsekvenser
-
Mangel på K-vitamin kan føre til øget blødningstendens, fordi vitaminet er nødvendigt for dannelsen af blodets koagulationsfaktorer.
-
Typiske symptomer er blå mærker, næseblod, blødning fra tandkød og langsom sårheling.
-
Ved alvorlig mangel kan der opstå indre blødninger eller blod i urin og afføring, især hos spædbørn eller personer med nedsat fedtoptagelse.
-
Tilstanden ses oftest ved langvarig antibiotikabehandling, tarmsygdomme eller ubalancer i tarmfloraen, hvor K-vitamin normalt dannes.
-
Behandling sker med kostændring eller tilskud, fx gennem grønne grøntsager, planteolier og eventuelt medicinsk vejledning ved svær mangel.
Overblik over K-vitamin mangel symptomer
K-vitamin mangel viser sig primært ved øget blødningstendens. Når K-vitamin er lavt, aktiveres koagulationsfaktorer dårligere, og selv små sår kan bløde længe. Typiske tegn er næseblod, tandkødsblødning, lette blå mærker, små røde pletter i huden (petechier), blod i urin eller afføring og sort, tjærelignende afføring. Kvinder kan opleve kraftige menstruationer, og blødning kan forekomme efter tandudtræk eller operation. Spædbørn uden profylakse kan udvikle alvorlig K-vitamin-mangelsblødning. Langvarig antibiotika, fedtmalabsorption og visse leversygdomme øger risikoen. Tabellen giver et hurtigt overblik over symptomer, risikofaktorer, diagnostik og håndtering, samt hvornår du bør kontakte læge.
| Kategori | Typiske fund/tegn | Hvad gør du? | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Blødningssymptomer | Næseblod, tandkødsblødning, forlænget blødning fra små sår, blod i urin/afføring, sort afføring, blødning efter tandudtræk/operation, kraftige menstruationer. | Søg læge samme dag ved nye eller hyppige blødninger; søg akut ved kraftig eller ukontrollabel blødning. | Skyldes nedsat aktivering af koagulationsfaktorer ved K-vitamin mangel. |
| Hudtegn | Lette/blå mærker efter små traumer, små røde pletter (petechier), større blodansamlinger (hæmatomer). | Observer; kontakt læge hvis udtalt, uprovokeret eller ledsaget af andre blødningstegn. | Kan forveksles med trombocytforstyrrelser; kræver klinisk vurdering. |
| Nyfødte og spædbørn | Blødning fra navle/indsprøjtningssteder, blodig opkast, mørk afføring, sløvhed eller bleghed; risiko for indre blødninger. | Søg akut hjælp. I Danmark gives K-vitamin profylaktisk efter fødslen. | VKDB (vitamin K deficiency bleeding) kan opstå uden profylakse eller ved malabsorption. |
| Årsager/risiko | Fedtmalabsorption (cøliaki, IBD, cystisk fibrose, pankreas/galdevejssygdom), leversygdom, langvarig antibiotika, meget lavt indtag, warfarin-behandling. | Tal med læge om udredning og evt. blodprøver; afklar medicin og kost. | Warfarin hæmmer K-cyklus og kræver tæt kontrol ved ændringer i K-vitaminindtag. |
| Diagnostik | Forlænget protrombintid/INR, evt. PIVKA-II; normale trombocytter; klinisk vurdering af blødningstegn. | Udføres hos lægen/sygehus; undlad selvbehandling ved betydende symptomer. | Hurtig forbedring efter vitamin K1 taler for mangeltilstand. |
| Behandling | Vitamin K1 (phylloquinon) per os eller injektion; behandl udløsende årsag; kostråd ved utilstrækkeligt indtag. | Følg lægens plan; ved warfarin må justering kun ske efter aftale og INR-kontrol. | K-vitamin har lav toksicitet; forsigtighed ved antikoagulationsbehandling. |
| Fødekilder | Grønkål, spinat, broccoli, andre kål; planteolier; K2 i fermenterede fødevarer (fx natto) og nogle oste. | Spis varieret og sammen med fedt for bedre optag. | K-vitamin er fedtopløseligt; stabilt indtag er relevant ved warfarin. |
Hvad er K-vitamin mangel symptomer?
K-vitamin mangel viser sig oftest som blødningssymptomer, fordi nedsat koagulation forlænger blødningstiden og gør huden let at få mærker. Typiske tegn er øget blå mærker, tandkødsblødning, hyppigt næseblod og langvarig sivning fra små sår.
Nogle oplever kraftigere menstruation eller tegn på indre blødning. I blodprøver kan der ses forhøjet INR og forlænget protrombintid, som afspejler nedsat koagulation. Mangel kan skyldes malabsorption af fedt, leverinsufficiens eller antikoagulantia interaktion. Opsøg læge ved vedvarende symptomer eller hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin.
- Øget blå mærker uden tydelig årsag
- Hyppigt næseblod og tandkødsblødning
- Forlænget blødningstid ved små sår
- Mulige tegn på indre blødning
Fordele ved K-vitamin mangel symptomer
At kende K-vitamin symptomer gør, at du kan handle hurtigt og forebygge komplikationer. Hurtig genkendelse af blødningssymptomer gør det lettere at få målt INR/protrombintid, justere medicin og identificere årsager som malabsorption af fedt eller leverinsufficiens.
Det giver også overblik over relevante k-vitamin kilder i kosten, så du kan støtte normal koagulation. For ældre, personer med mave-tarm-sygdom eller i behandling med antikoagulantia kan viden om signaler fra kroppen være forskellen på rolig observation og akut udredning.
- Tidlig opsporing af blødningssymptomer
- Bedre dialog med lægen om test og behandling
- Mere målrettet fokus på kost og medicin
Cases & eksempler: K-vitamin mangel symptomer
Denne sektion giver korte, praksisnære eksempler på, hvordan K-vitamin mangel symptomer kan vise sig i hverdagen. Fokus er på typiske situationer: nyfødte uden profylakse, voksne med malabsorption eller langvarig antibiotika og ældre i behandling med K-vitamin antagonist. Eksemplerne viser de mest almindelige blødningstegn, hvilke signaler der bør føre til hurtig vurdering, og hvordan forløbet ofte ser ud, når årsagen håndteres. Formålet er at gøre det lettere at genkende mønstre som lette blå mærker, næseblod, tandkødsblødning og forlænget blødningstid, samt når der kan være behov for at få målt INR/prothrombintid.
- Situation:Nyfødt 3 uger gammel med siven fra navlestumpen, mørk afføring (melæna) og blå mærker.
- Tiltag:Akut klinisk vurdering og koagulationsprøver (PT/INR); behandling efter lægelig anvisning.
- Resultat:Blødning aftager, og risiko for alvorlig blødning reduceres ved korrekt profylakse og behandling.
- Situation:45-årig efter flere uger med bredspektret antibiotika og nedsat fedtoptagelse.
- Tiltag:Lægelig vurdering med måling af PT/INR; fokus på kost, tarmfunktion og eventuel supplerende behandling.
- Resultat:Blødningstendens mindskes, når tarmflora og K-vitaminstatus normaliseres og årsagen håndteres.
- Situation:72-årig i warfarin-behandling med svingende INR og sparsomt indtag af grønne grøntsager.
- Tiltag:Kontakt til antikoagulationsklinik for dosisjustering; kostvejledning uden selvbehandling.
- Resultat:Stabilisering af INR reducerer blødningstegn og nye hæmatomer.
| Formål | Nøgleindhold | Brug & timing | Typisk varighed |
|---|---|---|---|
| Nyfødte uden profylakse | Blødning fra navle/indsprøjtningssteder, melæna, petekkier; risiko for intracerebral blødning ved sen VKDB | Søg akut hjælp ved blødningstegn; profylakse gives ved fødslen efter nationale anbefalinger | Timer–dage; sen VKDB typisk 2–12 uger efter fødsel |
| Malabsorption/antibiotika | Nemme blå mærker, næseblod, tandkødsblødning; forlænget PT/INR | Reagér ved nye blødningstegn; få vurderet koagulation og underliggende årsag | Dage–uger afhængigt af bagvedliggende tilstand |
| Antikoagulans (warfarin) | Hæmatomer, langvarig blødning ved små sår, blod i urin/afføring | Kontakt behandlingssted ved symptomer; dosis- og kostjustering efter plan | Få dage ved stabilisering af INR |
Baseret på offentligt tilgængelig forskning og myndighedskilder. Informationen er vejledende og erstatter ikke professionel rådgivning.
Hvorfor er K-vitamin mangel symptomer vigtigt?
Det er vigtigt at kende K-vitamin symptomer, fordi ubehandlet mangel kan føre til betydende blødninger og unødige indlæggelser. Ved at reagere på øget blå mærker, tandkødsblødning eller forlænget blødningstid kan du få afklaret, om der er tale om nedsat koagulation, forhøjet INR eller forlænget protrombintid.
For personer på antikoagulantia er kendskab til interaktioner afgørende. Tegn kan også pege på underliggende problemer som malabsorption af fedt eller leverinsufficiens, som kræver målrettet behandling.
- Forebyg komplikationer fra indre blødning
- Fang medicininteraktioner i tide
- Afslør skjulte årsager som malabsorption eller leversygdom
Hvordan virker K-vitamin mangel symptomer i kroppen?
Symptomerne opstår, når K-vitamin ikke aktiverer koagulationsfaktorer II, VII, IX og X i leveren, hvilket giver nedsat koagulation. Uden tilstrækkelig K-vitamin bliver blødningstiden længere, og selv små traumer kan give øget blå mærker eller næseblod. K1 fra planter og K2 fra tarmbakterier og fermenterede fødevarer indgår i en cyklus, der carboxylerer både koagulationsfaktorer og knogleproteiner som osteocalcin og MGP.
Absorptionen kræver fedt og galde; derfor kan malabsorption af fedt og leverinsufficiens udløse mangel. Antikoagulantia interaktion kan bevidst blokere K-cyklussen, hvilket ses som forhøjet INR.
- Leveren aktiverer koagulationsfaktorer via K-vitamin
- Fedtopløselig vitamin kræver normal fedtabsorption
- Antikoagulantia kan hæmme K-cyklussen
- K-vitamin understøtter også knogleproteiner
Guide til K-vitamin mangel symptomer
K-vitamin mangel viser sig primært ved øget blødningstendens, og hurtig genkendelse mindsker risikoen for alvorlige følger. K-vitamin er nødvendigt for aktivering af flere koagulationsfaktorer, så lave niveauer giver lette blå mærker, næseblod og blødende tandkød. Ved mere udtalt mangel kan der ses blod i urin eller afføring, og hos spædbørn uden profylakse kan der opstå farlig indre blødning. Personer med fedtmalabsorption, leversygdom, galdevejsproblemer eller langvarig antibiotikabehandling er i særlig risiko.
En blodprøve med PT/INR kan indikere mangel og bør vurderes af læge. Ved uforklarlige blødninger bør du søge lægehjælp og undgå at ændre K-indtag under warfarinbehandling uden faglig rådgivning.
- K-vitamin aktiverer koagulationsfaktorer II, VII, IX og X samt protein C og S; mangel reducerer blodets evne til at størkne.
- Hyppige tegn er lette blå mærker, næseblod, blødende tandkød og kraftige menstruationer.
- Søg læge ved blødningstegn; PT/INR er ofte forhøjet ved K-vitamin mangel, og årsagen bør afklares før behandling.
| Næringsstof | RI (daglig) | UL (maksimum) | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Lette blå mærker og småblødninger | Tidligt og almindeligt tegn | — | Ses efter små stød; ofte på arme og ben. |
| Slimhinde- og hudblødning (næseblod, tandkødsblødning) | Typisk ved moderat mangel | — | Kan forværres ved blodfortyndende medicin (fx VKA). |
| Forlænget PT/INR | Laboratoriefund | — | Indikerer nedsat koagulation; kræver klinisk vurdering og årsagsudredning. |
| Alvorlig blødning (hæmaturi, melæna; VKDB hos spædbørn) | Akut faresignal | — | Nyfødte uden K-profylakse er særligt udsatte for vitamin K deficiency bleeding. |
Kilder: Sundhedsstyrelsen, EFSA, NNR 2023, Statens Serum Institut.
- Nyfødte uden K-profylakse → akut vurdering ved blødningstegn (VKDB-risiko).
- Fedtmalabsorption (cøliaki, IBD, cystisk fibrose, galdevejsobstruktion) eller leversygdom → højere mangelrisiko.
- Langvarig antibiotika eller efter bariatrisk kirurgi → drøft behov for K-vitamin med læge.
- Warfarin-/VKA-behandling → ændringer i K-indtag må kun ske i samråd med behandlende læge.
Symptomer og problemer ved K-vitaminmangel relateret til blodkoagulation og knoglesundhed
K-vitaminmangel påvirker både blodkoagulation og knoglesundhed. På kort sigt ses blødningssymptomer som hyppigt næseblod, tandkødsblødning og forlænget blødningstid; på længere sigt kan utilstrækkelig aktivering af osteocalcin og MGP svække knogler og påvirke karvæv.
Mangel ses hyppigere ved malabsorption af fedt, leverinsufficiens og ved visse lægemidler. Fokus på k-vitamin kilder i kosten kan støtte normal størkning af blodet og vedligehold af knogler, men ved vedvarende symptomer bør lægen vurdere behovet for test og behandling.
- Blødningssymptomer ved nedsat koagulation
- Knoglestøtte via osteocalcin og MGP
- Risikogrupper: malabsorption, leverinsufficiens, medicin
- Overvej kost med flere k-vitamin kilder
Hvorfor får jeg let blå mærker og næseblod? Kan det være K-vitaminmangel?
Lettilkomne blå mærker og næseblod kan skyldes K-vitaminmangel, fordi nedsat koagulation forlænger blødningstiden. Symptomerne bliver ofte tydelige ved små slag, barbering eller tandbørstning. Andre årsager er også mulige, herunder skør hud, næseslimhindeirritation, infektioner eller medicin, især blodfortyndende midler med antikoagulantia interaktion.
Hvis du hurtigt får mærker uden grund, eller næseblod kommer igen og igen, bør du tale med egen læge. Lægen kan vurdere blødningssymptomer, bestille blodprøver som INR og protrombintid og undersøge, om malabsorption af fedt, leverinsufficiens eller medicin spiller ind. Søg akut hjælp ved kraftig eller vedvarende blødning.
Hvad er tegnene på K-vitaminmangel, og hvordan påvirker det min blødningstendens?
De hyppigste tegn er øget blå mærker, hyppigt næseblod, tandkødsblødning, langvarig blødning efter små sår og eventuelt mørk eller blodig afføring som tegn på indre blødning. Nogle oplever kraftigere menstruation. Hos nyfødte kan nyfødt K-mangel vise sig med blødning fra navlen eller i mave-tarmkanalen.
Manglen øger din blødningstendens, fordi koagulationsfaktorerne ikke aktiveres normalt. Det kan måles som forhøjet INR og forlænget protrombintid. Årsager kan være lavt indtag, malabsorption af fedt, leverinsufficiens eller lægemidler, der hæmmer K-vitamin. En klinisk vurdering er nødvendig for at afgøre årsagen og planlægge korrekt behandling.
Kan K-vitamin hjælpe på dårlig sårheling eller kraftig menstruation?
K-vitamin kan støtte normal størkning af blodet, så hvis dine symptomer skyldes mangel, kan en lægelig vurderet korrektion mindske sivning fra sår. Dårlig sårheling har dog ofte flere årsager, såsom infektion, diabetes, ernæring eller mekanisk irritation, og kræver en samlet vurdering.
Kraftig menstruation kan hænge sammen med K-vitaminmangel, men gynækologiske tilstande er hyppige årsager. Tal med læge før du ændrer kost eller tilskud, især hvis du bruger antikoagulantia, da interaktion kan ændre din INR. Lægen kan vurdere blødningssymptomer, behov for prøver og den bedste, sikre plan.
Hvilke symptomer viser K-vitaminmangel hos nyfødte og premature børn?
Nyfødte har små K-vitaminlagre, og nyfødt K-mangel kan vise sig ved blå mærker, blødning fra navlestumpen, næse eller mund samt tegn på indre blødning i mave-tarmkanalen. Hos nogle kan blødningen være skjult og først anes ved bleghed, sløvhed eller irritabilitet sammen med blødningssymptomer.
Premature og spædbørn med malabsorption af fedt er særligt udsatte. Hurtig lægelig vurdering er vigtig ved enhver uforklarlig blødning. Sundhedsprofessionelle kan vurdere behovet for prøver, behandling og opfølgning, så barnet får korrekt støtte til normal koagulation.
Hvordan kan jeg forebygge knogleskørhed og hjertekarsygdomme med K-vitamin?
K-vitamin indgår i aktiveringen af osteocalcin i knogler og MGP i karvæggen, og en kost med mange k-vitamin kilder kan støtte normal knoglesundhed og normal koagulation. Fokuser på grønne bladgrøntsager (K1) og fermenterede fødevarer (K2) som en del af en balanceret livsstil med bevægelse, røgfrihed og tilstrækkeligt D-vitamin og calcium.
Direkte forebyggelse af sygdom kræver en samlet vurdering af risikofaktorer. Har du hjertesygdom, knogleskørhed eller bruger antikoagulantia, bør du tale med læge, før du ændrer kost eller tilskud, da antikoagulantia interaktion kan påvirke INR og blødningstendens.
Konklusion – K-vitamin mangel symptomer
K-vitamin mangel symptomer viser sig oftest ved øget blødningstendens, hyppige blå mærker og svagere knogler; derfor kan målrettet tilskud med K2 (MK‑7) være en relevant indsats for at reducere disse risici og støtte normal blodstørkning og knoglestyrke. Et produkt med høj optagelighed og en klar dagsdosis hjælper med at sikre konsekvent tilførsel, hvilket er vigtigt, fordi virkningen er afhængig af regelmæssigt indtag.
Vitamin K2 (MK‑7) fra WeightWorld fungerer godt som eksempel på et praktisk valg, da det leverer 200 µg MK‑7 pr. dag i en vegansk tablet og en pakke til cirka et år, hvilket fremmer både god optagelighed og nem rutine. Start altid med anbefalet dosis, vær konsekvent i indtaget og rådfør dig med læge ved graviditet, amning eller samtidig brug af blodfortyndende medicin. Med korrekt brug kan et MK‑7‑tilskud bidrage til at mindske symptomer relateret til K‑vitaminmangel og støtte knogle- og blodfunktion over tid.
FAQ – K-vitamin mangel symptomer
Hvad sker der, hvis man mangler K-vitamin?
Mangel på K-vitamin fører oftest til øget tendens til blødning og langsommere sårheling.
Personer med lavt K niveau oplever typisk hyppige blå mærker, næseblod, langvarig blødning fra sår eller tandudtrækning og i nogle tilfælde svagere knogler fordi K er vigtig for osteocalcin. Mangel kan skyldes dårlig optagelse i tarmen, langvarig brug af antibiotika eller diætfattighed. Hvis man mistænker mangel vurderer lægen ofte koagulationsparametre og helbredshistorie og anbefaler ernæring eller tilskud hvis nødvendigt. Nyfødte får rutinemæssigt K for at forebygge blødning.
Hvorfor K2 sammen med D-vitamin?
K2 sammen med D hjælper med at flytte calcium til knoglerne og væk fra blodårerne.
D udvikler kroppens evne til at optage calcium fra tarmen mens K2 aktiverer proteiner som osteocalcin og matrix Gla protein så calcium bindes i knoglevævet frem for at aflejres i karvæggene. Derfor anbefales K2 ofte i kombination med D og kalk når fokus er knoglesundhed. Kombinationen kan være relevant ved risiko for osteoporose eller ved længerevarende D tilskud men rådfør altid med læge ved medicin eller sygdom.
Hvad skal man spise for at få K-vitamin?
K-vitamin fås primært gennem grønne bladgrøntsager og fermenterede fødevarer for K2.
K1 findes i store mængder i spinat, grønkål, broccoli og salat, mens K2 især findes i fermenterede produkter som natto, visse oste, fermenterede sojaprodukter og i mindre grad i æggeblommer, kød og lever. For personer med begrænset indtag af disse fødevarer kan et tilskud være en mulighed. Variér kosten med både mørke bladgrøntsager og fermenterede produkter for at dække behovet bedst muligt.
Hvilke vitaminer mangler man ved svimmelhed?
Manglende vitamin B12 og jern er almindelige vitaminrelaterede årsager til svimmelhed.
B12 mangel kan give neurologiske symptomer og påvirke balance mens jernmangel fører til anæmi og nedsat ilttilførsel som kan medføre svimmelhed eller svaghed. Andre næringsstoffer som vitamin D og visse B vitaminer kan påvirke energi og muskelfunktion men svimmelhed har mange årsager herunder blodtryksændringer, væskebalance og øreproblemer. Ved vedvarende svimmelhed bør man få relevant blodprøvekontrol og lægelig vurdering for at identificere eventuelle mangeltilstande.
Hvem skal have K-vitamin?
Nytfødte får rutinemæssigt K-vitamin og voksne med malabsorption eller langvarig antibiotikabehandling kan have behov for tilskud.
Desuden vurderes ældre med risiko for knogletab, personer med kroniske tarmsygdomme eller dem på medicin som påvirker optagelsen om ekstra K er relevant. Patienter i blodfortyndende behandling skal ikke starte eller ændre K indtag uden læge da K påvirker virkningen af medicinen. Beslutning om tilskud bør altid ske i samråd med egen læge så dosis og eventuelle interaktioner bliver vurderet.
Kan K2 fjerne åreforkalkning?
K2 kan ikke dokumenteret fjerne etableret åreforkalkning men kan bidrage til at reducere progression i nogle studier.
K2 virker ved at aktivere proteiner der hjælper med at forhindre uhensigtsmæssig kalkaflejring i karvæggene og nogle observationsstudier viser lavere forekomst af vaskulær kalk hos personer med højere K2 indtag. Dokumentationen for egentlig regression af eksisterende aterosklerose er dog begrænset og ikke entydig. Hvis man overvejer K2 pga. hjertekarsygdom bør man rådføre med egen læge og bruge behandling baseret på kardiologiske anbefalinger.
Hvad er forskellen på K-vitamin og K2-vitamin?
K vitamin er en familie hvor K1 primært findes i planter og K2 i fermenterede fødevarer og animalske produkter.
K1 spiller hovedsageligt en rolle i blodets koagulation mens K2 især forbindes med aktivering af knogleproteiner og muligvis regulering af kalk i kar. K2 findes i former som MK‑7 og MK‑4 som varierer i optagelse og halveringstid. Begge typer bidrager til koagulation men K2 diskuteres ofte i relation til knoglesundhed og samarbejdet med D vitamin. Valg af tilskud afhænger af behov og kostvaner.
Kan man tage for meget K-vitamin?
Toksicitet ved almindelige kosttilskud af K vitamin er sjælden men dosis bør følge anbefalinger og lægens råd.
K vitamin har lav akut toksicitet ved de former der anvendes i kosttilskud men personer på blodfortyndende medicin kan få ændret effekt hvis deres K indtag ændres væsentligt. Gravide, ammende og personer med alvorlig sygdom bør også rådføre med læge før høje doser. Overskrid derfor ikke anbefalet dagsdosis og giv altid lægen besked ved samtidig medicinsk behandling.
Er der K-vitamin i æg?
Ja æggeblommer indeholder en vis mængde K2 men niveauet er moderat sammenlignet med fermenterede fødevarer.
Æg kan bidrage til det daglige indtag af K2 især hvis man spiser flere æggeblommer regelmæssigt men de er ikke blandt de rigeste kilder. For at øge K indtaget fokuser på grønne bladgrøntsager for K1 og natto eller visse oster for K2. Ved behov for højere doser som ved knoglesårbarhed kan kosttilskud være relevant efter aftale med sundhedsprofessionel.
Kan K-vitamin give blodpropper?
K-vitamin fremmer blodets evne til at størkne men i normale kost- og tilskudsdoser giver det ikke øget risiko for blodpropper hos raske personer.
K er nødvendigt for koagulationsfaktorer og sikrer normal hæmostase men det betyder ikke at almindeligt indtag forårsager trombose. Personer med blødnings- eller tromboseforstyrrelser eller dem på blodfortyndende behandling skal dog altid konsultere læge før tilskud, da K kan påvirke medicinens virkning. Enhver bekymring om blodpropper bør drøftes med læge for korrekt udredning.
